Tekst

I krydsfeltet mellem arkitektur og botanik. 

Med min uddannelse som arkitekt har jeg et solidt kendskab til komposition
og en stor rumlig forståelse samt sans for detaljen.
Min drøm om at være botaniker i mit næste liv er også en stor del af både
inspirationen og billedsproget.

Mit udtryk tager udgangspunkt i konkret kunst og minimalisme, men er blevet
stadig mere organisk og figurativt i sin form. Jeg tegner på papir med tusch,
blyant, sværte og olie.

Jeg er optaget af forholdet mellem tid og udvikling, og det genfortolker jeg i mit arbejde.
Udviklingen i naturen, i den menneskelige psyke, i landskabet og byen.

De allerbedste eksempler på udvikling finder jeg i naturen.
Et frø som spirer, vokser op og bliver en hel, kompleks og fuldt udviklet organisme
– akkurat som menneskets indre kerne.

Det er udviklingsstadierne i denne vækst – magien i noget, der ’vil blive’ – som interesserer mig.

Jeg ønsker at møde beskueren med intime værker, fyldt med detaljer, som det tager tid
at lave, og som det kræver tid at se. Langsomheden er en del af attraktionen.

Paule Ducourtial.
2015

Paule Ducourtial (Fr.) har længe været optaget af tidens betydning for mennesket. Tid og repetition er afgørende for, hvordan vi udvikler os, og selve transformationen fra en overgang til en anden optager hende i særdeleshed. Forvandlingen, hvad enten det er mennesket eller naturen er stor og tankevækkende – en basal nødvendighed for den eksistentielle udvikling.
Camilla Augustinus. Flow Galleri. 2009
Paule Ducourtial : Mønstre i tid.

„Vi indfører ved at tegne en linie en vis uligevægt i det hvide papirs ligegyldighed – en dybdeboring i den materielle væren, en vis grundlæggende tomhed“. 
Maurice Merleau-Ponty 

På Paule Ducourtials tegninger toner sarte strukturer gradvist frem for vores blik. Tynde, sorte linjer breder sig over papiret og deler dets hvide flade op i felter. Sprækker, grene, floder, blade og ornamenter snor sig, gentager sig, forvandler sig. Det tager tid at se på disse billeder, fordi formerne synes at dukke op og udvikle sig i takt med vores undersøgelser af dem. 
Ind imellem optræder de spinkle mønstre hvidt på hvidt, blåt på blåt eller endog sort på sort baggrund. Her er det vanskeligt at adskille figur fra grund: Blikket forstyrres momentvis af pludselige lysindfald, en fold i papiret eller en spejling i den blanke overflade. 

Form og figur
På flere tegninger finder vi former, der vækker associationer til noget velkendt. Træer, skilte, landskaber, bykort, dunhammere eller måske små organismer, vi engang har betragtet i et mikroskop. Men i samme nu, tanken om disse rumlige figurer melder sig, forsvinder de, hvorefter de abstrakte strukturer står tilbage på det flade papir. Formerne på papiret åbner for en genkendelse som aldrig etableres helt. Ducourtial fastfryser sine billeder i en gråzone mellem figur og mønster, mellem kendt og ukendt, flade og dybde. Hendes tegninger griber dermed beskueren i det kreative øjeblik, hvor stoffet er ved at tage form for sanserne. Perceptionens og billeddannelsens øjeblik.

Tegningens potentiale
Det er som om de tynde linjer undersøger sig selv imens de baner sig vej henover fladen. Som om de er bevidste om den dynamik og uligevægt, de skaber. Ducourtials projekt er næsten fænomenologisk, idet hun synliggør tegnekunstens grundlæggende muligheder. Hendes billeder undgår behændigt imitationens faldgruber. Hos hende er ikke tale om en genskabelse eller reproduktion af en genkendelig verden, men en præsentation af tingenes tilblivelse, af eksistensen selv. Tegningerne er således beslægtet med både arkitektur, kartografi og naturvidenskab. Skellet mellem det virkelige og det mulige er papirtyndt og Ducourtial balancerer stilsikkert imellem de to.

Om kunstneren
Paule Ducourtial er født i Paris i 1968 og blev uddannet arkitekt på E.A.P.S. Siden 1997 har hun arbejdet og boet i København, hvor hun senest har udstillet i Møstings Hus på Frederiksberg i 2008. Hendes erfaring som landskabsarkitekt og designer har givet hende de visuelle og mentale redskaber til at forvandle landskaber til kunst og spiller dermed en stor rolle for hendes billedproduktion.

Cecil Bojsen Haarder. Museumsinspetør, SAK. 2009

Hent CV [PDF]